Åbenhed i SuperBrugsen
I Toftlund er SuperBrugsen ved at renovere hele indgangspartiet, frugt- og grøntafdelingen samt hele vinafdelingen.
- Vi vil så gerne, at kunderne føler sig godt tilpas, når de kommer ind i butikken, siger uddeler i SuperBrugsen i Toftlund, Søren Lindholm.
Han forklarer at hele området omkring indgangen længe har trængt til at blive renoveret, og han håber på, at kunderne vil bære over med de gener, den forestående ombygning vil afstedkomme.
Søren Lindholm understreger, at butikken vil blive meget mere brugervenlig og åben, når ombygningen er overstået.